BESTYRELSENS DAG 2004

Torsdag den 2. december 2004, kl. 09.00 – 14.00


Det er os en glæde at invitere Dem - som en af de 100 deltagere - til Årets Bestyrelseskonference, der afholdes i

Dansk Design Center
H. C. Andersens Boulevard 27, København V.

” Hvad står øverst på danske toplederes dagsorden netop nu?” Det er temaet for årets bestyrelses-konference, som J-B International afholder for 24 gang.
Igangsat af ledelseskrisen på Danmarks Radio er ledelse af offentlige virksomheder blevet et af de mest aktuelle emner i diskussionerne i direktionslokalerne overalt i dansk erhvervsliv. På årets bestyrelses-konference redegør direktør Michael Christiansen, Det kgl. Teater, for sine synspunkter og erfaringer.
Overrækkelsen af Årets Bestyrelsespris er konferencens hovedbegivenhed. Prisen vil på juryens vegne blive overrakt af Vicestatsminister Bendt Bendtsen.
Denne traditionsrige konference tager pulsen på tidens største spørgsmål for danske erhvervsledere. Koncerndirektør Ole Steen Andersen, Danfoss, redegør for strategien for Danmarks største industri-virksomhed. Corporate Governance er fortsat et tema, og nu kommer initiativerne fra EU. Det fortæller fhv. EU-kommissær Henning Christophersen om.
Aflønning og honorering af direktioner og bestyrelser er altid et varmt emne. Direktør Peter Törnquist fra CVC-Capital Partners følger området tæt og han fremlægger sine erfaringer. Seniorpartner Eva S. Bernicke, McKinsey & Co. taler om krigen om talenterne.
Prisen for at deltage i arrangementet er dkr. 2.500,- incl. frokost, forfriskninger og J-B dokumentation:

” Profile of Board and Management in Denmark 2004”.

Vi imødeser med glæde Deres snarlige tilmelding via vedlagte tilmeldingsskema og vedlægger endvidere et detaljeret program for Årets Bestyrelseskonference 2004.

Sidste frist for tilmelding er onsdag, den 1. december 2004.
I lighed med tidligere år er deltagerantallet begrænset til max. 100 og sker efter ”først til mølle” princippet.

Med venlig hilsen
J-B INTERNATIONAL
Executive Search & Boardroom Consultants

Oluf C. Jacobsen
Adm. direktør

 

Chairman HomePage - Sponsored by
J-B International A-SJ-B logo